RejseSpion

Beskrivelse af RejseSpion

RejseSpion.dk er en gratis service, som hver dag præsenterer et lille udvalg af nettets absolut bedste rejsetilbud.

Vi overvåger en lang række rejseudbyderes websites, nyhedsbreve og sociale medier for at finde de helt rigtige rejsedeals. RejseSpion er således ikke et rejsebureau men en rejsetilbudsportal, der sender brugeren videre til den aktuelle rejseudbyder.

Udvalget af rejser på RejseSpion spænder fra flybilletter og charterferier til skiferier og kroophold. Kriteriet for at et rejsetilbud bliver håndplukket er, at prisen er helt i bund.

I forhold til at agere klimabevidst er en service som RejseSpion desværre bagud på point helt fra starten. Vores primære formål er at sende så mange så muligt på ferie, hvilket typisk resulterer i store mængder udledt drivhusgas til lands, til vands og i luften.

Vi er bevidste om vores ansvar som en aktør i rejsebranchen. Er du ikke en del af løsningen, er du en del af problemet. Derfor har vi i øjeblikket to konkrete initiativer i støbeskeen, som forhåbenligt kan hjælpe med til at nedbringe vores mange rejsende brugeres personlige klimaaftryk.

Først og fremmest arbejder vi på at kunne angive den samlede mængde CO2 en bruger vil udlede ved at vælge et givent rejsetilbud på RejseSpion. Det vil give brugeren et bedre beslutningsgrund ift. om han vil være en klimagris, som tager den oversøiske flyrejse på en forlænget weekend i New York, eller om han vil være en klimaduks, som vælger cykelferien på Bornholm.

Desuden arbejder vi på en ny rejsesektion, som ligeså skal gøre det nemmere at vælge en klimavenlig ferie. Det bliver et udvælg af rejser, som alle har fokus på transport med cykel, bus eller tog til destinationer i Nordeuropa.

I det daglige fokuserer RejseSpion som virksomhed blot på at tænke sig om, når det gælder klimaet. Vi undlader at udsende fysiske fakturer, vi gemmer i skyen og ikke i ringbind, vi holder online møder med udenbys kunder i stedet for at rejse osv. Mange bække små ...
Hjemmeside:
https://www.rejsespion.dk
Hvem står bag?
Rejsespion.dk
Email:
info@rejsespion.dk
Telefon:
30177779
Adresse:
Holmevangen 24, 8270 Højbjerg